
Kylling og kartofler elskes af hele familien, og i aften vil alle smile, når tallerkerne bliver sat frem. De vil nemlig være fyldt med sprødt kyllingebryst, bagte sesamkartofler & bagt broccoli. Spændende tilbehør er bagt citron og cremet aioli!
Produceret på et anlæg, der behandler æg, mælk, fisk, jordnødder, sesam, skaldyr, soja, nødder og hvede.
250 g
Broccoli
4 g
Middelhavsdrøm
500 g
Kartofler
280 g
Kyllingebryst
20 g
Finrevet ost
1 stk
Citron
10 g
Sesamfrø
40 g
Aioli
(Indeholder: Æg, Sennep)

Tænd ovnen på 240°C/220°C varmluft. Skær kartofler (uskrællet) i 2 cm tern.

Fordel kartofler på en bageplade med bagepapir. Dryp med en smule olivenolie*, og krydr med et nip salt* og peber*. Drys med sesamfrø, og vend sammen. Bag i ovnen i 25-30 min, eller indtil gyldne.

Skær broccoli i buketter (inklusive stilk). Halver citron. Vend kylling med en smule olivenolie*, Middelhavsdrøm og et nip salt* og peber* i en skål.

Tag bagepladen ud, når kartoflerne har bagt i 15 min, og placer kylling i den ene side. Placer broccoli ved siden af kartoflerne, dryp med en smule olivenolie,* og krydr med et nip salt* og peber*. Placer citron med den skårne side opad på bagepladen. Bag i ovnen i 12 min.

Drys kylling med revet ost. Bag øverst i ovnen i yderligere 3-4 min, indtil kyllingen er gennemstegt, osten er smeltet, broccolien er mør og citronerne har fået farve. VIGTIGT: Kyllingen er færdig, når kødet er hvidt og uden antydning af rødt.

Anret broccoli, kartofler og kylling på tallerkener. Server med citron og aioli.