
I denne opskrift går vi all in på ekstraordinære smage med spændende ingredienser i fokus. Vi tager dig trin for trin gennem, hvordan man laver syndigt gode, krydrede kartoffelbåde med smeltet mozzarella og sorte bønner. Server en saftig majskolbe, bagt i ovnen og karamelliserede løg for en saftig og sprød smagsoplevelse. Tilsæt en frisk salat med bøftomat og velsmagende avocadomos. Et rigtigt festmåltid!
Produceret på et anlæg, der behandler æg, mælk, fisk, jordnødder, sesam, skaldyr, soja, nødder og hvede.
500 g
Kartofler
8 g
Panamad
1 stk
Majskolbe
1 stk
Bøftomat
2 stk
Forårsløg
1 stk
Løg
1 stk
Citrusfrugt
½ pakke
Sorte bønner
1 stk
Avocado
50 g
Revet mozzarella
(Indeholder: Mælk)
75 g
Crème fraiche

Forvarm ovnen til 240°C/220°C varmluft. Skær bagekartoffel (uskrællet) i 1 cm tykke både. Fordel kartoffelbåde på en bageplade med bagepapir. Dryp med olivenolie*, og krydr med Central American Style, salt* og peber*. Vend det hele sammen. Læg majskolbe(r) på samme bageplade. Dryp med olivenolie*, og krydr med salt* og peber*. Bag i 20-25 min, eller indtil kartoflerne næsten er møre.TIPS: Kartofler tilberedes færdigt i trin 5!

Skær bøftomat i tern. Snit forårsløg fint. Skær rødløg i tynde skiver. Skær lime i både. Skyl bønner [1/2 pakke, 2 pers.] under koldt vand*.

Grav indmad ud af avocado, og mos i en skål med limesaft og en smule olivenolie*. Tilsæt forårsløg, og smag til med salt* og peber*.

Opvarm en smule olivenolie* og en klat smør* i en stegepande ved middelhøj varme. Steg rødløg i 4-5 min. Tilsæt et nip salt* og sukker*, og lad simre i 3 min, eller indtil karamelliseret.

Tag bagepladen ud af ovnen, når grøntsagerne har 5 min tilbage af tilberedningstiden. Tag majskolbe(r) af bagepladen, og stil til side. Drys bønner og revet mozzarella over kartoffelbåde. Bag i 5 min, eller indtil kartoflerne er møre og osten er smeltet. Skær majskerner af kolben.

Anret kartoffelbåde på tallerkener, og top med karamelliserede løg, avocadomos og creme fraiche. Drys med majskerner og tomat. Server med resterende limebåde.