Den kultiverede Brassica oleracea eller "vilde kål" dyrkes hele året rundt. Det er en populær grøntsag over hele verden med tætpakkede blade, livlige grønne eller lilla farver og et imponerende indhold af næringsstoffer.

Den alsidige grøntsag menes at have været dyrket først i Europa for omkring 3.000 år siden. I Kina går brugen af kål tilbage til 4.000 f.Kr. De tre største producenter af kål er Kina, Indien og Rusland - og Rusland er den største forbruger. Det tungeste kålhoved, der nogensinde er registreret, vejede hele 57,6 kilo.

Selvom kål kan opfattes som en grøntsag, der er ydmyg af natur, er den en central ingrediens i opskrifter verden over. I Indien bruger man salt til at trække fugt ud af kålen, inden den tilberedes med krydderier, lime og koriander for at skabe en sund og velduftende ret kaldet Gujarati kål.

I Irland kombineres kål med mosede kartofler, bacon og fløde i den varmende ret, Colcannon. På tværs af Asien bruges kål også til at lave sød Halwa med ghee, sukker, kardemomme, mælk og pistacienødder.

Du kan også bruge kål til at lave probiotikarige retter, der er gode for tarmen som f.eks. sauerkraut og kimchi. Disse traditionelt fermenterede retter stammer henholdsvis fra Østeuropa og Korea og bruger mælkesyrebakterier til at skabe et meget næringsrigt (og velsmagende) tilbehør til ethvert krydret måltid.

Sauerkraut er meget nemt at lave og kræver kun kål, salt og lidt kommenfrø til smag. Riv grøntsagen i en foodprocessor, og tilsæt salt, indtil en lage begynder at dannes og kålen reduceres i mængde. Opbevar blandingen i et tætsluttende, sterilt glas i flere dage, indtil fermenteringen finder sted. Du kan med fordel nyde din sauerkraut med pølser og sennep.