Her får du en klassiker af en opskrift, som holder hele vejen! Vi byder på perfekt stegt laksefilet, som serveres med ovnbagte kartofler, rødbede og broccoli. Det vidunderlige tilbehør er en rucolasalat i dressing med hvidløg og citron.
Læs produktets etiket for at få al information om ingredienser og allergener. Tjek venligst de ingredienser, du allerede har derhjemme for at sikre, at de passer til dine allergi- og diætbehov.
1 stk
Citron
75 ml
Fraiche
(Indeholder: Mælk)
250 g
Broccoli
500 g
Kartofler
½ stk
Hvidløgsfed
20 g
Finrevet ost
(Indeholder: Mælk, Æg)
40 g
Rucola
250 g
Laksefilet
(Indeholder: Fisk)
1 stk
Rødbede
½ tsk
Salt til kartofler
¼ tsk
Salt til grøntsager
¼ tsk
Salt til dressing
¼ tsk
Salt til fisk
Forvarm ovnen til 240°C/220°C (varmluft).
Skær kartofler (uskrællet) og rødbede (uskrællet) i både.
Fordel rodfrugter på en bageplade med bagepapir. Dryp med en smule olivenolie, krydr med salt og et nip peber, og vend sammen.
Bag i ovnen i 25-35 min, eller indtil møre.
TIP: Benyt flere bageplader, hvis der ikke er plads på en.
Skær broccoli i små buketter og stokken i 2 cm tern.
Pres eller hak hvidløg fint.
Skyl rucola, og hak halvdelen fint.
Skær citron i både.
Fordel broccoli på bagepladen, når rodfrugterne har 12 min tilbage, krydr med salt og dryp med en smule olivenolie. Bag færdig i resterende tid.
Bland hakket rucola, hvidløg, fraiche, et skvæt citronsaft, salt og et nip peber i en lille skål.
Opvarm en smule olivenolie i en stor stegepande på middelhøj varme.
Dup laks tør med køkkenrulle, og krydr med salt.
Steg med skindsiden nedad i 3-4 min. Vend laks, og steg videre i 3-5 min, eller indtil gylden og gennemstegt.
TIP: Laksen er færdig, når kødet er mat i midten.
Vend færdigbagte grøntsager med resterende rucola og finrevet ost på bagepladen.
Anret grøntsager, laks og rucoladressing på tallerkener.
Server med resterende citronbåde.