
Super nemme og velsmagende opskrifter til ethvert tidspunkt af dagen. Delevenlig ret, inklusive opskriftskort med 4 trin. Rapunzel har langt flot hår, der gerne skal flettes, så det ikke bliver filtret eller "Tangled". Vi leger Rapunzel i køkkenet, og laver uimodståelige flettede brødstænger med hjemmelavet hvidløgssmør og revet gouda. Server de smukke flettede brød med gulerodsstave og marinarasauce, for denne ret er en prinsesse værdig!
1 stk
Pizzadej
(Indeholder: Gluten, Hvede Kan indeholde spor af: Sesam)
1 stk
Kruspersille
2 stk
Hvidløgsfed
195 g
Hakkede tomater m. hvidløg & løg
50 g
Revet gouda
(Indeholder: Mælk)
2 stk
Gulerod
1 spsk
Smør til sauce
¼ tsk
Sukker til sauce
¼ tsk
Salt til sauce

Forvarm ovnen til 200°C/180°C (varmluft).
Tag pizzadej ud af køleskabet og indpakningen mindst 10 min før tilberedning.
Hak persille fint.
Pres eller riv hvidløg fint.
Smelt smør i en lille gryde på middelhøj varme.
Tilsæt persille og hvidløg, og tag gryden af varmen.

Strø bordpladen med hvedemel, rul pizzadej ud til en rektangel på 1/2 cm tykkelse.
Pensl dej med hvidløgssmør, og top med revet gouda.
Fold dej på langs, og pres let sammen, så osten ikke ryger ud.
Skær i 3 cm brede strimler.
Skær 3 lige tynde strimler ud af hver strimmel, og efterlad 1-2 cm uskåret i toppen, så strimlen stadig hænger sammen.
Flet forsigtigt strimlerne, så du får en lang dejfletning.
Luk fletningen i bunden ved at presse strimlerne sammen.
TIP: Hvis dejen er svær at rulle ud, så lad den hvile et par minutter og prøv igen.

Placer dejfletninger på en bageplade med bagepapir, og bag i 12-15 min, eller indtil gyldne og osten boblende.
Imens, bland hakkede tomater med sukker og et nip salt og peber i en lille skål.
Skær gulerod i stave.
TIP: Brug en blender hvis du ønsker en glat marinarasauce.

Anret flettede brødstænger på en tallerken.
Server med gulerod og marinarasauce til at dyppe i.