
Vietnamesisk linselarb
med vilde ris og grøn myntesalat
Har du aldrig hørt om retten larb? Larb er en slags salat med stegte ingredienser, som er en nationalret i Laos. Salaten kan indeholde forskellig protein, men i aftenens variant har vi valgt linser, som vi steger med skalotteløg og pak choi. Klassisk tilbehør til larb er varme, cremede ris og rå grøntsager. I aften serverer vi vores larb med lækre hvidløgsris og en lækker agurkesalat, der bliver ekstra smukt grøn af mynte og koriander. Vi topper med en krydret srirachamayo, og så er maden klar til at blive serveret!
Læs produktets etiket for at få al information om ingredienser og allergener. Tjek venligst de ingredienser, du allerede har derhjemme for at sikre, at de passer til dine allergi- og diætbehov.
Ingredienser
150 g
Vilde basmatiris
1 stk
Hvidløgsfed
2 stk
Gulerod
1 stk
Skalotteløg
1 stk
Pak choi
1 stk
Lime, økologisk
½ stk
Rød chili
1 stk
Ingefær
1 pakke
Grønne linser
50 ml
Sojasauce
(Indeholder Hvede, Soja, Gluten)
10 g
Sesamfrø
1 pose
Mynte & koriander
1 stk
Agurk
60 g
Spinat
(Kan indeholde Selleri)
50 g
Srirachamayonnaise
(Indeholder Sennep, Æg)
Ikke inkluderet i din måltidskasse
½ tsk
Salt (trin 1)
3 dl
Vand (trin 1)
Fremgangsmåde

Pres eller hak hvidløg fint. Opvarm en smule olivenolie* i en gryde på middelhøj varme. Svits hvidløg i 1-2 min. Tilsæt vand* [3 dl | 6 dl], og bring i kog. Tilsæt ris og salt* [1/2 tsk | 1 tsk], og kog under låg på lav varme i 10 min. Tag gryden af varmen, og lad hvile under låg indtil servering.

Skær gulerod (uskrællet) i 1 cm tern. Hak skalotteløg fint. Opvarm en smule olivenolie* i en stor stegepande på middelhøj varme. Steg skalotteløg og gulerod i 3-4 min. Skær lime i både. Flæk chili [1/2 stk, 2P], fjern kerner, og skær i tynde skiver.

Skyl linser under koldt vand* i en si. Hak pak choi groft. Riv ingefær fint. Tilsæt pak choi og ingefær til stegepanden, og steg i 1 min. Tilsæt linser, et skvæt limesaft, sojasauce og chili, og lad simre i 4-5 min. TIP: Undlad at bruge chilien, hvis ikke alle er til stærk mad.

Skær agurk i 1 cm tern. Hak mynte groft. Hak koriander (inklusive stilke) fint. Bland agurk, et skvæt limesaft, en smule olivenolie*, halvdelen af mynte og koriander og halvdelen af sesamfrø i en skål, og krydr med et nip salt* og peber*.

Skyl spinat under koldt vand* i et dørslag. Bland srirachamayonnaise og et skvæt vand* i en lille skål. Tag panden af varmen, tilsæt spinat, og vend indtil den er faldet sammen.

Anret hvidløgsris og linselarb i dybe tallerkener. Top med agurkesalat. Dryp med srirachamayonnaise. Drys med resterende mynte, koriander og sesamfrø. Server med resterende limebåde.