Skip to main content
Asiatisk inspireret andebryst

Asiatisk inspireret andebryst

med ingefær- og hvidløgsris & kinesisk broccoli
4.0(77)
Recipe Development Team
Recipe Development TeamOpdateret den August 18, 2026
Spar op til 959 kr. + gratis snacks i 3 måneder
Spar op til 959 kr. + gratis snacks i 3 måneder
Kalorier
559.2 kcal
Protein
12g protein
Total
30 minutter
Difficulty
Middel
Allergener:
  • Hvede
  • Soja
  • Gluten
  • Sesam

I aften holder vi fest og vi lokker med en yderst delikat og innovativ sammensætning. Sprødt andebryst har hovedrollen, og tilberedning og biroller byder på spændende overraskelser. Vi starter med at stege andebrystet, så marinerer vi det i asiatisk dressing, og til sidst får den en ekstra tur i ovnen. Smagfuldt tilbehør er aromatisk ingefær- og hvidløgsris og sojastegt kinesisk broccoli, cashewnødder og gulerød.

Produceret på et anlæg, der behandler æg, mælk, fisk, jordnødder, sesam, skaldyr, soja, nødder og hvede.
Antal portioner

1 stk

Hvidløgsfed

½ stk

Ingefær

25 ml

Sojasauce

(Indeholder: Hvede, Soja, Gluten)

1 stk

Gulerod

200 g

Kinesisk broccoli

40 g

Cashewnødder

20 g

Asiatisk dressing

(Indeholder: Soja, Gluten, Hvede, Sesam)

½ stk

Chili

1 pose

Mynte & koriander

1 stk

Lime, økologisk

280 g

Andebryst, sous vide

150 g

Jasminris

Ikke inkluderet i leveringen

3 dl

Vand (trin 1)

efter behov

Smør (trin 1)

1.5 spsk

Olivenolie (trin 4)

¼ tsk

Salt (trin 1)

Kalorier (kcal)559.2 kcal
Energi (kJ)2339.8 kJ
Fedt23.6 g
Mættet fedt3.6 g
Kulhydrat74.8 g
Sukker7.6 g
Kostfibre4.4 g
Protein12 g
Salt3.1 g
På grund af de forskellige leverandører, vi køber vores produkter fra, kan næringsindhold per måltid variere fra hjemmesiden til måltidskassen.

Fremgangsmåde

Kog hvidløgsris
1

Tænd ovnen på 200°C/180°C varmluft. Riv ingefær [½ stk, 2P] og hvidløg fint. Smelt en klat smør* med en smule olivenolie* i en gryde på middelhøj varme. Svits ingefær og hvidløg i 1-2 min. Tilsæt vand* [3 dl I 6 dl], ris og et nip salt* [1/4 tsp I 1/2 tsp], og bring i kog. Sænk til lav varme, og kog under låg i 12 min. Tag gryden af varmen, og lad hvile under låg i 10 min, eller indtil vandet er absorberet.

Steg andebryst
2

Krydr andebryst med salt* på alle sider. Placer andebryst med fedtsiden nedad i en kold stegepande. Tænd for blusset på middel varme, og steg i 10 min, eller indtil en del af fedtet er smeltet fra og skindet er sprødt. Skær gulerod (uskrællet) i tynde stave. Skær kinesisk broccoli i 3-4 cm store buketter. Hak cashewnødder groft.

Bag andebryst
3

Brun andebryst i 30 sek på alle sider. Lav en 'båd' af sølvpapir, og hæld asiatisk dressing i. Placer andebryst i 'båden' med fedtsiden opad. Overfør til en bageplade med bagepapir, og bag i ovnen i 4-5 min, eller indtil gennemvarmet. Overfør til en tallerken, dæk til med sølvpapir, og lad hvile i 5 min.

Bland urteolie
4

Flæk chili [½ stk, 2P], fjern kerner, og hak fint. Riv limeskal, og skær lime i både. Hak mynte og koriander fint. Bland chili, limeskal, mynte, koriander, olivenolie* [1,5 spsk. | 3 spsk] og et stort skvæt limesaft i en lille skål.

Steg grøntsager
5

Opvarm en smule olivenolie* i samme stegepande på middelhøj varme. Steg kinesisk broccoli, gulerod og cashewnødder i 3-4 min. Tilsæt sojasauce, og rør rundt. Skær andebryst i skiver.

Server
6

Anret hvidløgsris, andebryst og grøntsager på tallerkener. Dryp med urteolie. Server med overskydende sauce fra 'båden'.

Denne uges HelloFresh-opskrifter, du skal prøve