
Vi kategoriserer en opskrift som “Klimavenlig”, når den udleder min. 50% mindre CO₂ end et gennemsnitligt HelloFresh-måltid. Du kan finde mere information i vores Hjælpecenter.
I aften skal vi lave en masse godt, så tag hele familien med i køkkenet, og lad os komme i gang. Vi starter med at bage kartofler og bagefter vende dem i ristede sesamfrø. Imens pankopanerer vi zucchinistave, og steger dem sprøde og gyldne. Vi bikser også en vidunderlig mangosalat med spidskål, chili, peanuts og citrusfrugt sammen. Vi topper med sort sesammayonnaise, og så er maden færdig.
Produceret på et anlæg, der behandler æg, mælk, fisk, jordnødder, sesam, skaldyr, soja, nødder og hvede.
50 g
Vegansk sesammayonnaise
(Indeholder: Gluten, Sesam, Soja)
1 stk
Koriander
1 stk
Citrusfrugt
1 stk
Zucchini
8 g
Goan Xacuti
½ stk
Chili
500 g
Kartofler
50 g
Panko
(Indeholder: Gluten, Hvede)
150 g
Spidskål, skåret
½ stk
Mango
10 g
Sesamfrø
(Indeholder: Kan indeholde spor af allergener, Nøtter, Jordnødder, Sesam)
20 g
Saltede peanuts
(Indeholder: Sesam, Nøtter, Jordnødder, Kan indeholde spor af allergener)
½ tsk
Salt til kartofler
3 spsk
Mel til panering
¼ tsk
Salt til panering
½ dl
Vand til panering
1 spsk
Olie til stegning
½ spsk
Olie til salat
Forvarm ovnen til 240°C/220°C (varmluft).
Skær kartofler (uskrællet) i 2 cm tern.
Fordel på en bageplade med bagepapir. Dryp med en smule olivenolie, krydr med salt og peber, og vend sammen.
Bag i ovnen i 25-35 min, indtil møre.
Top færdige kartofler med sesamfrø, og vend sammen.
TIP: Benyt flere bageplader, hvis der ikke er plads på en.
Halver zucchini, og skær i 4-5 cm stave på langs.
Pisk hvedemel, salt og vand sammen i en stor skål.
Bland panko, Goan Xacuti og et nip salt i en anden skål.
Vend zucchini i melblanding og derefter i panko. Overfør til en tallerken.
TIP: Det er vigtigt at presse zucchinien i pankoen, så den sidder fast.
Hæld olivenolie i en stor stegepande, så hele bunden er dækket, og varm op på middelhøj varme.
Steg zucchini i 3-4 min på hver side, eller indtil gyldne og møre.
Overfør til en tallerken med køkkenrulle, og krydr med et nip salt.
Skræl mango, skær over på langs ca. 1 cm fra midten uden om stenen, og skær i 2 cm tern.
Halver citrusfrugt.
Flæk chili, fjern kerner, og hak fint.
Hak koriander fint.
Bland spidskål, mango, koriander, chili, peanuts, olivenolie, et nip salt og et skvæt citrusfrugtsaft i en mellemstor skål.
TIP: Spring chilien over, eller brug mindre, hvis ikke alle er til stærk mad.
Anret sesamkartofler, zucchini og mangosalat på tallerkener.
Server med sort sesammayonnaise.