Skip to main content
Bibimbap

Bibimbap

med kylling, portobello, syltede forårsløg & harissadressing
4.0(51)
Recipe Development Team
Recipe Development TeamOpdateret den August 20, 2026
Kalorier
: 
331 kcal
Protein
: 
10.1g protein
Total
: 
35 minutter
Difficulty
: 
Middel
Allergener:
  • Hvede
  • Soja
  • Gluten

Føj denne imponerende gode og enkle bibimbap til dit repertoire, og server et festmåltid med rig smag. Denne variant er lavet på kylling, friske grøntsager og intense smage som ingefær og hvidløg. Serveres med ris, agurkestrimler, syltede forårsløg og grusomt god harissadressing, der giver retten kant. Klar til en spændende middag?

Produceret på et anlæg, der behandler æg, mælk, fisk, jordnødder, sesam, skaldyr, soja, nødder og hvede.
Antal portioner

1 stk

Ingefær

2 stk

Hvidløgsfed

12.5 ml

Hvidvinseddike

25 g

Ketchup

25 ml

Sojasauce

(Indeholder: Hvede, Soja, Gluten)

1 g

Harissa-krydderi

½ stk

Gul zucchini

150 g

Jasminris

300 g

Hakket kyllingekød

150 g

Portobello

2 stk

Forårsløg

1 stk

Agurk

Ikke inkluderet i leveringen

3 dl

Vand (trin 1)

Kalorier (kcal)331 kcal
Energi (kJ)1386 kJ
Fedt0.6 g
Mættet fedt0.2 g
Kulhydrat71.4 g
Sukker7.4 g
Kostfibre2.9 g
Protein10.1 g
Salt2.1 g
På grund af de forskellige leverandører, vi køber vores produkter fra, kan næringsindhold per måltid variere fra hjemmesiden til måltidskassen.

Fremgangsmåde

Kog ris
1

Bring en kasserolle med letsaltet vand* [3 dl | 6 dl] i kog. Tilsæt ris, rør rundt, dæk til med låg, og sænk til lav varme. Kog ris i 10 min. Tag kasserollen af varmen, og lad risene hvile i 10 min indtil vandet er absorberet.

Forbered grøntsager
2

Skær zucchini [½ stk, 2P] i halve skiver. Skær svampe i tynde skiver. Snit forårsløg fint (adskil den hvide del fra den grønne). Skræl agurk til lange, tynde bånd. Skræl ingefær. Pres ingefær og hvidløg.

Sylt forårsløg
3

Bland det hvide forårsløg, hvidvinseddike [1/2 stk, 2P] og et nip salt* i en skål. Stil til side. Bland ketchup, soja og harissa i en anden skål.

Steg grøntsager
4

Opvarm en smule olivenolie* i en stegepande ved middelhøj varme. Steg zucchini og svampe i 3-4 min. Krydr med salt* og peber*, og stil til side.

Steg kød
5

Opvarm en smule olivenolie* i samme stegepande ved middelhøj varme. Steg hvidløg og ingefær i 30 sek. TIlsæt hakket kyllingekød, og steg i 4 min. Skru op til høj varme, og steg i 3 min, eller indtil kødet har taget farve. Krydr med salt* og peber*.

Server
6

Anret ris, kylling, zucchini, agurk, svampe og forårsløg i dybe tallerkener. Top med harissadressing og det grønne forårsløg.

Denne uges HelloFresh-opskrifter, du skal prøve