
Italien har meget mere at byde på end pizza og lasagne. I aften lader vi os inspirere af toscansk madlavningskunst, og vi tryller en fantastisk alt-i-en-pastaret frem. Vi steger soltørrede tomater, porre og rejer, og lader dem simre i en velduftende sauce på crème fraiche, basilikum, ost og middelhavskrydderier. Vi tilsætter linguine, rucola og frisk tomat, og så er maden klar!
50 g
Soltørrede tomater
75 ml
Crème fraiche
(Indeholder: Mælk)
2 stk
Tomat
4 g
Middelhavsdrøm
150 g
Kongerejer
(Indeholder: Krebsdyr)
2 stk
Hvidløgsfed
1 stk
Basilikum
20 g
Grana Padano, flager
(Indeholder: Mælk, Æg)
40 g
Rucola
4 g
Bouillon
(Indeholder: Selleri)
1 g
Chiliflager
½ stk
Porre
180 g
Linguine
(Indeholder: Gluten, Hvede Kan indeholde spor af: Sennep, Soja)
½ spsk
Olie til stegning
1 dl
Vand til sauce

Bring en stor gryde med saltet vand i kog.
Kog pasta i 8 min, eller indtil ‘al dente', og hæld vand fra.
TIP: Vandet skal være salt som havvand. - ‘Al dente’ betyder, at pastaen er kogt, men stadig har en smule bid.

Imens, hak tomat groft.
Hak soltørrede tomater groft.
Riv basilikum groft.
Pres eller hak hvidløg fint.
Skyl rucola.
Halver porre, rens, og skær i tynde, halve skiver.

Opvarm olivenolie i en stor stegepande på middelhøj varme.
Steg soltørrede tomater, porre og rejer i 1-2 min på hver side, eller indtil gyldne og gennemstegte.
TIP: Rejerne er færdige, når kødet er hvidt og mat.

Tilsæt chiliflager, Middelhavsdrøm og hvidløg, og steg videre i 30 sek, eller indtil velduftende.
Sænk til lav varme. Tilsæt crème fraiche, basilikum, vand, Grana Padano og bouillon, og rør rundt.
TIP: Spring chiliflagerne over, eller brug mindre, hvis du ikke er til stærk mad.

Tilsæt pasta, og vend sammen.
Tilsæt rucola og tomat lige inden servering, og vend sammen.
TIP: Tilsæt et ekstra skvæt vand, hvis pastaen virker tør.

Anret pasta i dybe tallerkener.
Tilsæt eventuelt en smule olivenolie.