topBannerName Desktop
topBannerName Tablet
topBannerName Mobile
Fajita-kyllingebowl

Fajita-kyllingebowl

med hvidløgsris & limedressing

En skøn Tex-Mex klassiker, der går rent ind hos alle i familien. Prøv vores version med hvidløgsris og majs, hvis sødme komplementerer den kryddermarinerede kylling vidunderligt. Stiger varmen i munden for meget, kommer retten med en forfriskende limedressing til at slukke ildebranden med. Server den rygende varme bowl med limebåde.

Læs produktets etiket for at få al information om ingredienser og allergener. Tjek venligst de ingredienser, du allerede har derhjemme for at sikre, at de passer til dine allergi- og diætbehov.

Samlet tid35 minutter
SværhedsgradMedium

Ingredienser

Antal portioner

1 stk

Rød peberfrugt

1 stk

Peberfrugt

1 stk

Rødløg

1 dåse

Majs

2 stk

Hvidløgsfed

100 g

Basmatiris

300 g

Kyllingelårfilet

½ stk

Lime

1 pose

Koriander

75 g

Fraiche

4 g

Hello Mexico

Ikke inkluderet i din måltidskasse

1.33 spsk

Smør

3 dl

Vand

sideBannerName

Næringsindhold

Kalorier (kcal)143 kcal
Energi (kJ)600 kJ
Fedt10.04 g
Mættet fedt5.7 g
Kulhydrat9.9 g
Sukker3.7 g
Protein2.23 g
Salt0.3 g

Fremgangsmåde

Forbered råvarer
1

Forvarm ovn til 220°C/200°C varmluft. Skær peberfrugter i strimler. Skær rødløg i både. Skyl majs under koldt vand* i en si. 

Bag grøntsager
2

Fordel peberfrugt, rødløg og majs på en bageplade med bagepapir. Dryp med olivenolie*. Krydr med salt* og peber*. Vend sammen. Bag i ovnen i 20-25 min.

Kog hvidløgsris
3

Pres eller hak hvidløg. Smelt en klat smør* med en smule olivenolie* i en gryde ved middelhøj varme. Svits hvidløg i 1-2 min. Tilsæt ris, vand* og et nip salt*. Bring i kog. Sænk til lav varme. Lad simre under låg i 10 min. Tag gryden af varmen. Lad risene hvile i 10 min, eller indtil vandet* er absorberet.

Steg kylling
4

Opvarm en smule olivenolie* i en stor stegepande ved middelhøj varme. Fjern overskydende fedt fra kylling. Skær i strimler. Vend med Hello Mexico og et skvæt olivenolie* i en skål. Steg i 5-6 min.

Lav limedressing
5

Riv limeskal. Skær lime i både. Hak koriander groft. Bland fraiche [½ pakke, 2 pers.], limeskal og et skvæt limesaft i en skål. Krydr med salt* og peber*.

Server
6

Anret hvidløgsris, kylling og ovnbagte grøntsager i dybe tallerkener. Top med limedressing og koriander. Server med resterende limebåde.