Med vores børnevenlige koncept bliver familiemiddage nemme at tilpasse, så alle får glæde af måltidet. Børnene kan nyde de enkle og milde smage, mens forældrene kan tilføje det lille ekstra, der gør retten til deres egen. Har du hørt om orzotto? Det er en italiensk ret, der minder om risotto. Forskellen er, at i orzotto bruges orzo - en pasta, der er risformet. Vi bygger vores cremede orzotto med basilikumpesto og madlavningsfløde. Vi serverer retten med sprødstegt kylling og til de voksne og modige børn topper vi med hjemmelavet chiliolie og forårsløg!
1 stk
Gulerod
1 stk
Porre
1 stk
Løg
1 stk
Forårsløg
150 ml
Madlavningsfløde
(Indeholder: Mælk)
60 g
Basilikumpesto
(Indeholder: Mælk, Sulfitter, Cashewnødder, Nøtter Kan indeholde spor af: Jordnødder)
4 g
Bouillon
180 g
Orzo
(Indeholder: Gluten, Hvede Kan indeholde spor af: Sennep, Soja)
1 g
Chiliflager
280 g
Kyllingebryst
4 g
Mamas Favorit
(Indeholder: Æg)
4.5 dl
Vand til orzotto
1 spsk
Olie til grøntsager
¼ tsk
Salt til grøntsager
¼ tsk
Salt til orzotto
¼ tsk
Salt til kød
1 spsk
Olie til chiliolie
Skær gulerod (uskrællet) i 1 cm tern.
Rens porre, og skær i tynde, halve skiver.
Skær løg i tynde, halve skiver.
Snit forårsløg fint.
Bland vand, madlavningsfløde og pesto i en lille skål.
Opvarm olivenolie i en stor stegepande på middelhøj varme.
Steg gulerod, porre og løg med salt i 3-4 min.
Tilsæt orzo, bouillon, pestoblanding og salt til stegepanden, og bring i kog. Sænk til middel varme, og kog under låg i 12-14 min, eller indtil 'al dente'.
TIP: Tilsæt et skvæt vand, hvis orzoen ser tør ud. - Al dente’ betyder, at pastaen er kogt, men stadig har en smule bid. - Har du ikke et låg? Brug sølvpapir til at dække med i stedet!
Imens, bland chiliflager, olivenolie og et nip salt og peber i en lille skål.
Læg kylling mellem to stykker bagepapir, bank flad (ca. 2 cm) med en kødhammer eller kagerulle, og krydr med salt.
Opvarm en smule olivenolie i en stor stegepande på middelhøj varme.
Steg kylling med Mamas Favorit i 2-3 min på hver side, eller indtil brunet.
Sænk til middel varme, og steg videre i 2-3 min på hver side, eller indtil gennemstegt.
TIP: Kyllingen er færdig, når kødet er hvidt og uden antydning af rødt.
Anret 'orzotto' og kylling i dybe tallerkener.
Top de voksnes portioner med chiliolie og forårsløg.