Vores måltidskasserHjælpecenterGavekort
HelloFreshIconChevronRightSmallMaltidskasserIconChevronRightSmallMadspild
HelloFresh Logo

Hvordan går det med madspild i Danmark?

Hvordan går det med madspild i Danmark?

Reste-retter, planlagte indkøb og et ekstra øje på holdbarheden. Danskerne ved, hvordan kampen mod madspild skal håndteres. Men hvor godt klarer vi os egentlig i forhold til nabolandene? Hvad, synes vi, er sværest? Og hvordan mener vi selv, vi kan blive endnu bedre? Læs med, når HelloFresh stiller skarpt på det danske madspild.
Reste-retter, planlagte indkøb og et ekstra øje på holdbarheden. Danskerne ved, hvordan kampen mod madspild skal håndteres. Men hvor godt klarer vi os egentlig i forhold til nabolandene? Hvad, synes vi, er sværest? Og hvordan mener vi selv, vi kan blive endnu bedre? Læs med, når HelloFresh stiller skarpt på det danske madspild.

Vi smider mindre og mindre ud

Ifølge Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri smider danskerne cirka 247.000 ton mad ud om året. Og selvom en rapport fra Landbrug & Fødevarer viser, at danskerne fra 2011 til 2017 har reduceret deres madspild med 8 procent, er 247.000 ton stadig et voldsomt tal. Men heldigvis, er det et skridt i den rigtige retning, og det gode er, at vi i Danmark faktisk er ret bevidste om, hvad vi selv kan gøre for at mindske madspild. For at ændre i det store billede og reducere vores madspild er vi alle nødt til at stemple ind i kampen, og gøre hvad vi kan (og gerne lidt til!).

I nedenstående kan du læse, hvordan vi bekæmper madspild, og hvorfor vi gør det. Og hvem ved - måske du kan blive inspireret til selv at tage kampen mod madspild til nye højder.
highlighted-content-image
<h3>Danskerne går forrest i kampen mod madspild</h3>

Danskerne går forrest i kampen mod madspild

Er du topmotiveret for at spilde mindre og mindre mad hver dag? Så har du noget tilfælles med mange andre danskere og endda nordmænd.

87% af danskerne går i nogen, høj eller meget høj grad op i at mindske madspild. I Norge er det samlede tal 84%. Det giver et samlet billede af en skandinavisk kultur - og især dansk kultur - hvor det er vigtigt for størstedelen at bekæmpe madspild. Du kan se, hvordan tallene præcist fordeler sig, i grafen til højre.

For budgettet og klimaets skyld

Vi danskere ved, hvad vi vil. I hvert fald når det kommer til madspild. Det er nemlig kun ganske få af os, der ikke har interesse i at bekæmpe maden, der ender i skraldespanden - eller ikke har en holdning til det. Faktisk kun 4%. Det tegner et billede af, at vi - overordnet set - i Danmark ved, hvad vi vil, hvorfor vi vil det, og hvordan vi gør det, når det handler om at bekæmpe madspild.

77% af os mindsker madspild for at spare penge, mens 67% også gør det for klimaets skyld. Vi mindsker madspild for at komme de stigende priser i forkøbet og for at give et personligt bidrag til klimakampen. Giver madspild også mening for dig i forhold til pengepungen og klimaet? Det kan også være, du er en del af de 9%, der mindsker madspild for også at blive mere kreativ i køkkenet.
highlighted-content-image
<h3>Sådan bekæmper vi madspild</h3>

Sådan bekæmper vi madspild

“Madspild” bliver defineret som dén del af vores affald, der kunne være blevet anvendt til mad til mennesker. Så hvorfor ikke starte der? En stor del af os - hele 63% - bruger madrester i nye retter, så de ikke går til spilde.

64% tager et mere grundigt kig på maden og råvarernes holdbarhedsdato, inden de ryger i indkøbskurven.

Og er du en af dem, som planlægger dine madindkøb og måske endda laver en ugentlig madplan? Så er du en del af de 57% danskere, som forsøger at mindske det daglige madspild gennem planlægning.

Vi ved, hvor det går galt

Selvindsigt er et redskab, vi danskere bruger i kampen mod madspild. Vi ved nemlig, hvor det går galt. En af de største kilder til madspild er dårlig planlægning af indkøb - det mener i hvert fald 33% af de adspurgte. Måske du er enig? Enhver, der har prøvet at handle ind på tom mave og derved handle for meget ind, ved, at det er en direkte vej til mad i skraldespanden. Det kan også være, du har handlet forkerte råvarer ind, fordi du ikke var sikker på, hvad du skulle bruge. Og så ender de også tit i skraldespanden.

Har du prøvet at finde en blød agurk nederst i køleskabsskuffen? En halvspist salsa, som du havde glemt allerbagerst? Eller måske er det sket mere end én gang, at mælken kommer tyk og klumpet ud af kartonen? Det er tilfældet for flere af de adspurgte, og 19% af dem mener også, at “mad glemt i køleskabet” er en direkte kilde til madspild.

<h3>3 gode råd</h3>

3 gode råd

39% af de adspurgte danskere mener, at vi hverken er bedre eller dårligere end vores skandinaviske naboer til at bekæmpe madspild.Men vi kan altid blive bedre. Læs vores tre råd til mindre madspild i hverdagen.

1. Brun kan bruges: Er bananen blevet mørkere? Eller er æblet stødt og melet? Så skal du ikke smide det ud. Bananer bliver brune af at ligge i køleskabet, selvom de er friske indeni. Og æbler, der har ligget længe, kan stadig bruges i for eksempel juice eller tærter.

2. Lodden og stadig lækker: Selvom champignonen har fået hvid pels omkring roden, skal du ikke smide den ud - det er nemlig ikke skimmelsvamp. Og har den faste ost fået en mugplet? Skær den væk, og så er osten så god som ny.

3. Slatter der batter: Er der lidt kaffe tilbage i kanden eller en smule vin i flasken? Så lad være med at hælde det ud i vasken. I stedet kan du fryse væsken ned i isterningebakker. Her kan du bruge kaffeisterningen i din hjemmelavede iskaffe, mens vinen er perfekt i risotto eller rødvinssovs.
<h3>Bliv inspireret til at mindske dit eget madspild</h3>

Bliv inspireret til at mindske dit eget madspild

43% mener, at de kan gøre endnu mere for at mindske madspild - men mange ved ikke hvordan. Faktisk er det 24%, som slet ikke får nogen form for inspiration til måder at bekæmpe madspild på. Men det kan HelloFresh hjælpe med!

Hos os kan du finde spændende opskrifter, så du kan få brugt dine madvarer på nye måder. Og så sender vi altid kun de præcise mængder af ingredienser med vores måltidskasser, så du aldrig har mad tilovers. Sådan gør vi det nemt, nyt og bekvemt at bekæmpe madspild!
HelloFresh Logo

Hvordan går det med madspild i Danmark?

Hvordan går det med madspild i Danmark?

Reste-retter, planlagte indkøb og et ekstra øje på holdbarheden. Danskerne ved, hvordan kampen mod madspild skal håndteres. Men hvor godt klarer vi os egentlig i forhold til nabolandene? Hvad, synes vi, er sværest? Og hvordan mener vi selv, vi kan blive endnu bedre? Læs med, når HelloFresh stiller skarpt på det danske madspild.
Reste-retter, planlagte indkøb og et ekstra øje på holdbarheden. Danskerne ved, hvordan kampen mod madspild skal håndteres. Men hvor godt klarer vi os egentlig i forhold til nabolandene? Hvad, synes vi, er sværest? Og hvordan mener vi selv, vi kan blive endnu bedre? Læs med, når HelloFresh stiller skarpt på det danske madspild.