Sådan får du børnene til at smage nye retter
Sådan får du børnene til at smage nye retter
Danske børn er mindst kræsne i alderen mellem 1 og 4
Børn rynker på næsen over stærke krydderier, umami og bitre fødevarer
Vi har spurgt forældre om de mest udfordrende smagsvarianter og ingredienser. Her ses resultatet:
- SMAGSVARIANTER: Stærkt, bittert, og umami (som for eksempel svampe).
- INGREDIENSER: Fisk, tilberedte eller rå grønsager og skaldyr.
De fleste danske forældre introducerer nye fødevarer for deres børn hver 6. måned
Hav tålmodighed med dine børn, når de introduceres for nye smagsoplevelser
De fleste danske forældre introducerer en ny ingrediens for deres børn med 1-6 måneders mellemrum.Overraskende nok, så indrømmede 21% af de adspurgte, at de ikke havde introduceret nye ingredienser til deres børns kost i de seneste to år eller længere.
9% af de adspurgte sagde faktisk, at de ikke havde introduceret nye fødevarer eller ingredienser i mere end 10 år og begrunder det med, at kræsne børn i sidste ende altid får deres vilje.
Smag & bekvemmelighed er stopklodserne for afprøvning af nye fødevarer
Nogle af os holder fast i negative barndomsoplevelser associeret med specifikke råvarer, mens andre ser pris som en hindring for at udvide den kulinariske horisont i hjemmet.
Hvorfor er vi skeptiske overfor nye fødevarer?
Da vi spurgte "Hvorfor har du ikke lyst til at smage på nye fødevarer?", svarede en fjerdedel, at de vidste, de ikke ville kunne lide det.Prisen var en faktor for næsten en femtedel af de adspurgte, som afviste at prøve nye fødevarer, hvis ingredienserne var for dyre. Bekvemmelighed er et andet vigtigt hensyn, da 18% af de adspurgte ikke ville afprøve en ny ret, hvis det ikke var tilgængeligt i deres sædvandlige supermarked.
Resultatet er, at flere danske forældre afviser visse fødevarer uden at give dem en chance på middagsbordet, hvilket kan påvirke deres børns spisevaner.
Er vores indkøbsture for rutinepræget?
Næsten halvdelen af de voksne danskere indrømmede, at de typisk tilberedte alle ugens måltider med mellem 5 og 10 ingredienser.
Samtidig afslørede 49% af danskerne, at mere end halvdelen af varerne, som ender i shoppingkurven, forbliver uændret hver måned.
Med andre ord: Vi er i den grad vanemennesker, når det gælder vores indkøb af mad.
Sådan opmuntrer du dine børn til at smage på noget nyt
Hvordan tilpasser danske forældre sig kræsne børn?
Kun 6% siger, at de overvejer at føje nye fødevarer til deres børns kost på en mindre skala, og kun 10% siger, at de overvejer at belønne deres børn for at afprøve nye råvarer.
Men det at bruge mad som en belønning kan være problematisk, som HelloFresh kulinariske manager Sara forklarer: 'Selv om det at belønne dit barn for at afprøve nye madvarer, virker som et win-win scenario, bør forældre træde varsomt, da det kan ende i et usundt forhold til mad. Når man belønner vores børns spisevaner, skaber vi en struktur for børns behov for at komme igennem en ‘dårlig ting’, f.eks. spise grønsager, for at modtage en ‘god ting’, f.eks. en sød dessert. Denne tilgang kan psykologisk set, forstærke at madvaren i sig selv ikke er dejlig eller lækker, det er blot noget som skal spises før vi belønner os selv med noget velsmagende.'
'På samme måde vil søde og usunde godbidder, hvis de bliver brugt som en belønning, blive endnu mere attråværdige for et barn, hvilket gør det endnu mere usandsynligt at barnet smager, hvis du sætter sundere valgmuligheder foran det. Forestil dig andre muligheder for at få dit barn til at smage på nye fødevarer, såsom hvordan du præsenterer madvaren og får dem engageret i madplanlægning og tilberedelse. Hvis du er fastlagt på at bruge belønning, så fjern fokussen på mad; et klistermærke på en tavle, en tegneserie eller en tur i parken er gode alternativer.'
Men det at bruge mad som en belønning kan være problematisk, som HelloFresh kulinariske manager Sara forklarer: 'Selv om det at belønne dit barn for at afprøve nye madvarer, virker som et win-win scenario, bør forældre træde varsomt, da det kan ende i et usundt forhold til mad. Når man belønner vores børns spisevaner, skaber vi en struktur for børns behov for at komme igennem en ‘dårlig ting’, f.eks. spise grønsager, for at modtage en ‘god ting’, f.eks. en sød dessert. Denne tilgang kan psykologisk set, forstærke at madvaren i sig selv ikke er dejlig eller lækker, det er blot noget som skal spises før vi belønner os selv med noget velsmagende.'
'På samme måde vil søde og usunde godbidder, hvis de bliver brugt som en belønning, blive endnu mere attråværdige for et barn, hvilket gør det endnu mere usandsynligt at barnet smager, hvis du sætter sundere valgmuligheder foran det. Forestil dig andre muligheder for at få dit barn til at smage på nye fødevarer, såsom hvordan du præsenterer madvaren og får dem engageret i madplanlægning og tilberedelse. Hvis du er fastlagt på at bruge belønning, så fjern fokussen på mad; et klistermærke på en tavle, en tegneserie eller en tur i parken er gode alternativer.'
Kreativiteten stiger med kræsenheden
Vores frustration over kræsne børn kan også få os til at afprøve mere opfindsomme tilgange, som for eksempel at skjule de nye råvarer i børnenes måltider. Derudover siger 9%, at de lokker de små til at afprøve nye ingredienser ved at skære dem ud i sjove former.
Sara kommenterer følgende om denne taktik:
- “Vi kan alle godt lide en god præsentation af retten, men for børn er det endnu vigtigere. Undersøgelser har vist at børn er mere tilbøjelige til at spise frugt og grønsager, som er skåret ud i sjove former, så hvis du kæmper med det, så ræk ud efter småkageformerne!
- Børn, især små børn, reagerer godt på forskellige farver og former. Når man serverer frugt som en snack, eller grønsager som en del af aftensmaden, så prøv at være så kreativ som mulig med hvordan du præsenterer det på tallerkenen, og med så mange farver som det kan lade sig gøre. Brug de naturlige former af madvaren til at skabe spiselige billeder på deres tallerken. Det vil gøre retten mere appellerende og vil engagere dit barn mere i maden ved bordet."
Involver børnene i madlavningen og se madglæden spire
Den mest populære metode til afhjælpning af kræsne børn er at involvere dem madlavningen - hele 31% af danskerne gør brug af dette trick.Sara Hoffgaard, Kulinarisk Manager for HelloFresh Nordics, siger om det at involvere børn i madlavningen:
"Det er en kreativ måde at få opbygget interesse omkring nye fødevarer ved at gøre ens børn nysgerrige på nye ingredienser. Uanset om det er ved at lade dem blande, ælte eller at udskære ingredienser (med børnevenlige redskaber), vil denne form for aktiv involvering gør de små mere begejstrede over, hvad de skal til at spise".
