topBannerName Desktop
topBannerName Tablet
topBannerName Mobile
Sprød katsu-kylling

Sprød katsu-kylling

med kålslaw og ingefærris

Kylling katsu, også kendt som tori katsu er en japansk ret bestående af kylling som paneres i panko, og derefter steges sprød. Vi topper vores kylling med en skøn karrysauce med sojasauce og sød chilisauce, og serverer den med velduftende ingefærris, og en knasende kålslaw med gulerod, lime og mayonnaise.

Allergener:
Gluten
Hvede
Soja
Æg
Sennep

Læs produktets etiket for at få al information om ingredienser og allergener. Tjek venligst de ingredienser, du allerede har derhjemme for at sikre, at de passer til dine allergi- og diætbehov.

Samlet tid25 minutter
25 minutter
SværhedsgradLet

Ingredienser

Antal portioner

280 g

Kyllingebryst

50 g

Panko

(Indeholder Gluten, Hvede)

150 g

Langkornede hvide ris

4 g

Curry-on

25 ml

Sojasauce

(Indeholder Hvede, Soja, Gluten)

40 g

Sød chilisauce

150 g

Spidskål, skåret

25 g

Mayonnaise

(Indeholder Æg, Sennep)

½ stk

Lime

1 stk

Gulerod

1 stk

Ingefær

Ikke inkluderet i din måltidskasse

½ spsk

Olivenolie (trin 1)

3 spsk

Vand (trin 1)

½ tsk

Salt (trin 1)

2 spsk

Hvedemel (trin 2)

¼ tsk

Salt (trin 2)

1 stk

Æg (trin 2)

¼ tsk

Salt (trin 4)

½ spsk

Smør (trin 5)

½ spsk

Hvedemel (trin 5)

1.5 dl

Vand (trin 5)

sideBannerName

Næringsindhold

Energi (kJ)3663 kJ
Kalorier (kcal)875 kcal
Fedt22.6 g
Mættet fedt5.2 g
Kulhydrat114 g
Sukker17.3 g
Protein51.5 g
Salt5.5 g

Redskaber

Stegepande
Rivejern
Gryde

Fremgangsmåde

Kog ris
1

Riv ingefær (uskrællet). 

Opvarm olivenolie [½ spsk | 1 spsk] i en mellemstor gryde på middel varme. 

Svits ingefær [2 tsk | 4 tsk] i 1-2 min, eller indtil velduftende. 

Tilsæt vand [3 dl | 5 1/2 dl], og bring i kog. Tilsæt ris og salt [½ tsk | 1 tsk], og kog under låg på middellav varme i 14 min. Tag gryden af varmen, og lad hvile under låg i 10 min.

TIP: Fjern ikke låget, mens risen hviler.

Forbered panering
2

Læg kylling mellem to stykker bagepapir, bank flad (ca. 2 cm) med en kødhammer eller kagerulle, og krydr med salt et nip salt.

Bland hvedemel [2 spsk | 4 spsk], salt [1/4 tsk | 1/2 tsk] og et nip peber i en dyb tallerken.

Pisk æg [1 stk | 2 stk] i en anden dyb tallerken.

Kom panko i en tredje dyb tallerken. 

 

Steg kylling
3

Vend kylling i hvedemel, derefter i æg og til sidst i panko. Overfør til en tallerken.

Hæld olivenolie i en stor stegepande, så hele bunden er dækket, og varm op på middelhøj varme.

Steg kylling i 3-4 min på hver side, eller indtil gylden og gennemstegt, og overfør til en tallerken med køkkenrulle.

TIP: Kyllingen er færdig, når kødet er hvidt og uden antydning af rødt. - Steg i omgange eller brug 2 stegepander til 4P. 

 

Lav kålslaw
4

Imens, riv gulerod (uskrællet) groft.

Skær lime [½ stk, 2P] i både.

Bland kål, gulerod, et skvæt limesaft, mayonnaise, salt [1/4 tsk | 1/2 tsk] og et nip peber i en stor skål.

Lav sauce
5

Smelt smør [1/2 spsk | 1 spsk] i samme stegepande (skyl af først) på middelhøj varme. Steg Curry-on og hvedemel [1/2 spsk | 1 spsk] i 1 min.

Pisk sojasauce, sød chilisauce og vand [1,5 dl | 3 dl] i stegepanden, og lad simre indtil let tyknet, 1-2 min. Fjern fra varmen. 

Skær kylling i skiver. 

Server
6

Kom hver portion ris i en lille skål, og pres let sammen. Placer en tallerken ovenpå, og vend på hovedet, så risen får form som en kuppel. Fortsæt med risen til resten af portionerne.

Anret kylling, coleslaw og ris på tallerkener. 

Dryp med sauce på kylling.