HelloFresh til Danmark: Vi vil gøre det nemt for danskerne at lave lækker mad hjemme

- Verdens førende leverandør af måltidskasser vil gøre det nemt for danskerne at lave lækker mad i hjemmekøkkenet -

- Stor fleksibilitet og mindre madspild. Fra i dag kan danskerne se frem til et bredt og varieret sortiment af måltider fra HelloFresh. Med en solid bund i data og teknologi vil de nye måltidskasser gøre det nemt at lave lækker aftensmad rundt om i de danske familier med lokale kvalitetsråvarer på menuen. HelloFresh kan allerede fra i dag levere til hele Danmark. -
København den 9. juni 2020 (www.helloFresh.dk)
HelloFresh vil gøre det nemt for danskerne at lave lækker og velsmagende mad til hele familien - også for de mere selektive. Hos HelloFresh har kunderne mulighed for at skræddersy måltidskasserne, så de passer specifikt til ugens behov og smagsløg. Det er nemlig muligt fra gang til gang selv at sammensætte den måltidskasse, man ønsker ud fra de 12 forskellige ugentlige opskrifter udviklet i Danmark af professionelle kokke og opskriftsudviklere, der kombinerer internationale retter og danske klassikere med en twist. Det er nemt at melde sig til og lige så nemt at ændre i sin bestilling, springe en uge over, sætte sit abonnement på pause eller helt at opsige abonnementet. I alle de nye måltidskasser fra HelloFresh bliver der, såfremt det giver mening, anvendt lokale danske kvalitetsråvarer.

I september sidste år lancerede HelloFresh i Sverige og har valgt at placere sit nordiske hovedkontor i København. Fra i dag kan der leveres måltidskasser til hele landet med undtagelse af ikke-brofaste øer.

”Vi er enormt begejstrede og taknemmelige for, at vi fra i dag kan tilbyde danskere i hele landet et nyt og forfriskende enkelt alternativ inden for måltidskasser. Vi kommer på markedet med et virkelig enkelt, simpelt og gennemprøvet måltidskassekoncept, der ikke binder danskerne på hænder og fødder,” siger Kristian Hald, adm. direktør for HelloFresh i Danmark og Sverige, og fortsætter:

”Vi glæder os rigtig meget til at hjælpe danskerne med at finde glæde i hjemmekøkkenet og gøre aftensmaden til det bedste tidspunkt på dagen.”

HelloFresh har gennem otte år udviklet en avanceret teknologi og stor dataforståelse, der gør det muligt at forstå kundernes ønsker og behov. Indsigterne og danskernes feedback vil HelloFresh løbende bruge til at kunne tilpasse og sammensætte måltidskassernes opskrifter og indhold, bestillingens samlede brugeroplevelse og til generelt at være hurtige og gode til at øge effektiviteten i hele forsyningskæden. HelloFresh har omhyggeligt analyseret det danske marked og ved, hvad danskerne indtil videre har haft mulighed for at bestille af måltidskasser.

”Vi lytter altid til vores kunder, og vi bruger deres feedback til løbende at optimere vores service og udvikle nye og inspirerende opskrifter. Med øget fleksibilitet, valgfrihed og alsidige opskrifter tilpasset hver enkelt husstands behov, mener vi, at vi kommer til Danmark med et unikt produkt. Vores mission er at skabe en god madoplevelse for alle, aldrig at gå på kompromis med kvaliteten og samtidigt bidrage til at bekæmpe madspild. Alt sammen til en pris, hvor langt de fleste kan være med,” siger Kristian Hald.

For at bidrage til kampen mod madspild pakkes og leveres der præcis den mængde råvarer og ingredienser, der er brug for i de forskellige opskrifter – hverken mere eller mindre.

”Vi ved, at en stor andel af det samlede madspild sker i de private husholdninger. Derfor ligger madspild mange på sinde hvilket er en dagsordenen, vi deler. I HelloFresh produceres kun den mængde kvalitetsråvarer og ingredienser, der er brug for, så mindst muligt går til spilde. På den måde kan vi skabe gode madoplevelser med god smag i munden, der kan bringe familier og venner tættere sammen over et velsmagende måltid,” siger Kristian Hald.

Man kan fra i dag bestille måltidskasser til enten to eller fire personer og med mulighed for at vælge mellem 3-5 aftensmåltider pr. uge. Prisen for en måltidskasse med tre ugentlige aftensmåltider til to personer er sat til 400 kr. eksklusiv levering. Alle priserne fremgår tydeligt på HelloFresh.dk og i HelloFresh app’en, hvor der også er lagt op til et åbningstilbud til danskerne.

**Fakta**

* Det er muligt at vælge imellem fire forskellige måltidskasser: Den klassiske, den vegetariske, den familievenlige, den hurtige. * Man kan bestille måltidskasser til enten to eller fire personer og med mulighed for at vælge mellem 3-5 aftensmåltider pr. uge. * Prisen starter ved 43,5 kr. per servering (for 5 familievenlige måltidskasser) eksklusiv levering, der koster 29 kr. over hele landet. * Prisen for en måltidskasse med tre ugentlige aftensmåltider til to personer er sat til 400 kr. eksklusiv levering. * HelloFresh leverer i hele Danmark med undtagelse af ikke-brofaste øer. * HelloFresh er med dagens lancering åbnet i 14 forskellige lande og har sit nordiske hovedkontor i København. * I første kvartal af 2020 præsterede HelloFresh at levere 111 millioner måltider til 4,18 millioner aktive kunder på verdensplan.
******************
Om HelloFresh
HelloFresh blev grundlagt i Berlin i Tyskland i november 2011 med missionen om at ændre måden, vi spiser på. Med dagens danske lancering er HelloFresh på markedet i 14 lande. Virksomheden, der er stiftet af Dominik Richter og Thomas Griesel, har siden november 2017 været noteret på børsen i Frankfurt og præsterede alene i første kvartal af 2020 at levere 111 millioner måltider til 4,18 millioner aktive kunder på verdensplan. HelloFresh er på markedet i USA, Storbritannien, Tyskland, Holland, Belgien, Luxembourg, Australien, Østrig, Schweiz, Canada, New Zealand, Sverige og fra i dag også Danmark og har i dag kontorer i New York, Berlin, London, Amsterdam, Sydney, Toronto, Auckland og København.