Vores måltidskasserHjælpecenterGavekort

Bæredygtighed
hos HelloFresh

Bæredygtighed
hos HelloFresh

Bæredygtighed spiller en rolle i alt, vi gør - lige fra valget af vores leverandører til måden vi pakker din måltidskasse. Vi hjælper dig med at handle, lave og spise mad, der er god for dig - og planeten.
Bæredygtighed spiller en rolle i alt, vi gør - lige fra valget af vores leverandører til måden vi pakker din måltidskasse. Vi hjælper dig med at handle, lave og spise mad, der er god for dig - og planeten.

Vores måltidskasser: Naturligt bæredygtige

Vi får vores ingredienser direkte fra leverandørerne, hvilket betyder, at de undgår unødvendige omveje. Din måltidskasse leveres med forudmålte ingredienser, hvilket hjælper dig med at skrue ned for dit madspild. Vores korte forsyningskæde betyder, at vi ikke behøver pakke dine ingredienser mere end én gang. Det er blandt andet derfor, at måltider fra HelloFresh udleder 25%* mindre CO2 end et tilsvarende måltid lavet med lignende ingredienser fra supermarkedet. Læs mere om vores Life Cycle Assessment Study.

*På et globalt niveau. Nationale niveauer kan variere.

Bæredygtighedsrapport 2021

I 2021 kunne HelloFresh fejre 10 år i fødevarebranchen. Dermed kunne vi også fejre 10 års dedikation til at have så positiv en indflydelse på miljøet som muligt. Tag et kig på vores bæredygtighedsrapport fra 2021, og se hvordan vi grundigt undersøgte vores indflydelse på klimaet ved nøje at analysere samtlige led af vores forsyningskæde. Det, at vi har fået en dybere forståelse for vores CO2-udslip, gør at vores kunder kan træffe endnu mere bæredygtige valg.

Mindre madspild. Mere madglæde.

Med HelloFresh kan du mindske madspild 21% pr. måltid. Vi leverer nemlig altid alle ingredienser i forudmålte portioner, så du ikke får mere, end du har behov for. God mad hører trods alt til i maven, ikke i skraldespanden.

Formindsk dit CO2-aftryk

Med HelloFresh er der færre stop fra jord til bord end ved traditionel madindkøb. På den måde holdes din mad friskt, og transporttiden reduceres, hvilket leder til mindre CO₂-udslip. Vi har også forpligtet os til at modregne 100% af vores direkte CO2-udslip, hvilket gør os til den første globale CO2-kompenserede måltidskassevirksomhed.

Forbedret emballage

Vi arbejder altid på at reducere mængden af emballage, vi anvender, og gøre den vi rent faktisk bruger så miljøvenlig som muligt. For eksempel vakuumpakker vi alt vores kød. Det mindsker både plastikforbruget med 80% i forhold til traditionel indpakning og holder kødet friskt i længere tid. Masser af forbedringer, ingen kompromiser.

Råvarer af høj kvalitet. Fra leverandører du kan stole på.

Vi tror på, at din mad smager bedre, når du ved, hvor den kommer fra. Derfor udvælger vi alle leverandører meget nøje, og prioriterer lokale producenter så ofte, vi kan. Vi har eksempelvis underskrevet ECC (European Chicken Commitment), og sørget for, at alt vores kød og kylling kommer fra danske landbrug. Desuden er alle vores fisk enten GAP, MSC eller ASC-certificerede, og vores frugt og grønt er i Klasse I.

Vær med i kampen mod plastikforurening i havet

Vi er gået sammen med Plastic Bank® for at bygge tre centre til indsamling af plastik i Indonesien. Disse centre vil forhindre over 750.000 kg plast fra at ende i havet i løbet af de næste tre år. Det svarer til 37,5 millioner plastikflasker! Hvert center arbejder med lokalbefolkningen, som hjælper med at indsamle plast - de modtager til gengæld støtte for hvert enkelt stykke plast, de indsamler. Dette hjælper dem til et bedre liv med mad på bordet, uddannelse, brændstof til madlavning og sundhedspleje. Den indsamlede plast genanvendes og integreres i værdikæden som Social Plastic®. På den vis er du med til at hjælpe over 560 familier gennem HelloFresh, samtidig med at du bidrager til en verden med mindre plastikforurening.

God mad. For en god sag.

Indimellem sker det, at vi har overskydende mad efter leveringen af din måltidskasse. Den mad donerer vi til Varmestuen i Helsingborg, så sårbare folk kan få lov til at føle madglæde - helt gratis.