Pizzaens historie: Hvem opfandt den, og hvor stammer den fra?
Pizza er uden tvivl en af verdens absolutte livretter. Men selvom vi i Danmark spiser masser af pizzaer, så startede dette vidunder naturligvis ikke på vores breddegrader. Faktisk slår pizzaen både saftige burgere, sprøde tacos og klassiske pastaretter, når folk verden over bliver spurgt, hvad de helst ville leve af resten af livet. Men hvad er egentlig pizzaens historie? Er den amerikansk? Eller skal vi – i dyb respekt for dens kulinariske og sproglige rødder – hylde Italien som det sande moderland?
Mange kulturer vil mægtig gerne tage æren for at have opfundet pizzaen. Men alt efter hvordan man definerer den, strækker pizzaens historie sig helt tilbage til oldtiden. Det flade vidunder opstod som en videreudvikling af fladbrødet, som de gamle grækere, romere, persere og egyptere mæskede sig i.
En af de allerførste skriftlige kilder, der minder om pizzaens historiske forfader, stammer faktisk fra en af Roms største digtere, Vergil. I sit episke værk Æneiden fra år 19 f.v.t. skriver han om trojanske borgere, der flygter fra deres ødelagte by og går i land i Italien. Efter den lange rejse var de glubske. Da de havde spist deres måltid af svampe og urter, som var tilberedt oven på hårde, runde brød, spiste de sultne rejsende simpelthen også selve bundene af brød. Heltens søn, Ascanius, udbrød da: "Se, vi spiser de tallerkener, vi blev bespist af!" – og på den måde blev der skrevet tidlig pizza-historie.
Det smarte i at servere lækkert, saltet fyld oven på en rund bund af dej blev måske nok først bemærket af Ascanius, men det er pizzaens geniale form og fantastiske smag, der har gjort den til hele verdens foretrukne spise. Men hvordan blev pizzaen egentlig så populær? Læs med her, og få hele historien.
Hvor blev pizzaen opfundet?
Man kan ikke sige, at pizzaen blev opfundet på én bestemt dag – den er nærmere udviklet over tid. Med inspiration fra fortidens fladbrød med fyld, dukker ordet "pizza" op på skrift for allerførste gang i år 997 i en tekst fra det sydlige Italien. Her lover sønnen af en lensmand at levere 12 pizzaer til den lokale biskop som en årlig hyldest.
Den pizza, vi kender og elsker i dag, blev dog for alvor født i 1700-tallets Napoli. Byen oplevede en enorm fattigdom og en massiv tilstrømning af daglejere og bønder fra landet, og økonomien kunne slet ikke følge med de mange munde, der skulle mættes. Disse fattige napolitanere havde brug for noget mad, der var både billigt og nemt. Løsningen blev pizzaer fra gadesælgere, som skar stykkerne ud i størrelser, der passede præcis til kundens budget.
Dengang var fyldet ofte så simpelt som hvidløg, spæk og salt, men der kunne også snige sig lidt ost, frisk basilikum og af og til tomater på. Faktisk stammer tomaten som topping fra netop denne tid. Tidligere i pizzaens historie var europæerne dybt mistroiske over for natskyggefamilien, som tomaten tilhører, og som var blevet bragt til kontinentet under koloniseringen af Amerika. Fordi efterspørgslen på tomater var lig nul, var prisen i bund – hvilket var helt perfekt for de sultne fattigfolk i Napoli. Men tomater på pizza – og pizzaen i sig selv – stod over for sit helt store gennembrud.
Hvem opfandt pizzaen?
I 1889 besøgte kong Umberto I og dronning Margherita af Savoyen Napoli. De var efterhånden dødtrætte af den franske mad, de fik serveret ved hoffet, og bad om at smage nogle af de lokale specialiteter. Chefkokken fra Pizzeria Brandi, Raffaele Esposito, og hans hustru kreerede tre forskellige pizzaer til kongeparret.
En af dem var pyntet med tomater, cremet mozzarella og frisk basilikum – hvor den røde, hvide og grønne farve matchede det italienske flags farver perfekt. Dronning Margherita valgte fluks denne som sin absolutte favorit, og den blev derfor døbt Pizza Margherita. Dronningen var så begejstret for pizzaen, at hun sendte pizzabageren et personligt takkebrev, som den dag i dag stolt kan ses på restauranten i Napoli. Hendes royale godkendelse af fattigmandsspisen løftede øjeblikkeligt pizzaens status, selvom retten mærkeligt nok først for alvor blev folkeeje i resten af Italien efter 2. verdenskrig.
En klassisk Margherita er stadig fast inventar på ethvert menukort i dag. Men dronningens bidrag til pizzaens historie rækker langt ud over det – i dag er ost og en eller anden form for tomatsauce jo selve fundamentet for næsten alle pizzaer i verden.
I hvilket år åbnede verdens første pizzeria?
Selvom Pizzeria Brandi gjorde pizzaen berømt, så var verdens allerførste rigtige pizzeria faktisk Antica Pizzeria Port’Alba. Det startede helt tilbage i 1738 som en simpel gadebod for Napolis gadesælgere. Omkring hundrede år senere udvidede de forretningen med borde og stole. De fik med tiden endda besøg af kong Ferdinand II af De To Sicilier, som ankom for at mærke stemningen blandt sit folk (og højst sandsynligt for at mæske sig i en pizza med hvidløg og tomatsauce).
For at værne om pizzeriaernes vigtige rolle i pizzaens historie vedtog Napoli i 2004 en officiel lov om, hvad der definerer en ægte napolitansk pizza. Den skal være rund, lavet på en helt specifik type gær og mel, bages i en brændefyret ovn ved over 485 grader og udelukkende laves af de absolut bedste råvarer. Olivenolien på bunden skal hældes på i en perfekt spiralbevægelse, og hvis der drysses ost på, skal det gøres med en fuldstændig jævn håndbevægelse. Det er ægte håndværk!
Hvordan blev pizzaen så populær i resten af verden?
Efter 2. verdenskrig eksploderede pizzaens popularitet i Europa, og de første pizzeriaer begyndte at poppe op i storbyerne i løbet af 1940'erne og 50'erne. I Danmark tog vi for alvor den italienske spise til os i 1970'erne og 80'erne, og i dag er det lokale pizzeria en fast del af det danske bybillede – uanset om der står en sprød sag med parmaskinke eller en klassisk familiepizza med skinke og pepperoni på bordet fredag aften.
Men er pizzaen så amerikansk?
Rent historisk: nej. Men pizzaens enorme popularitet i USA har skabt en lang række ikoniske regionale varianter, som i dag spises over hele verden. Her er de mest kendte:
New York-Style New York-pizzaen kendes på sin tynde bund, hvor der ofte er tilsat en smule sukker og olivenolie i dejen. I modsætning til den napolitanske sauce, som blot består af rå, blendede tomater og salt, er New York-saucen kogt op med dåsetomater, hvidløg, olivenolie, krydderurter som oregano og basilikum samt lidt chiliflager. Osten er en fintrevet, fast mozzarella med lavt fugtindhold, så bunden forbliver sprød under de store bjerge af pepperoni.
Chicago Deep Dish En anden amerikansk sværvægter er deep dish, som stammer fra Chicago. Det var faktisk tæt på aldrig at ske: Den oprindelige plan for to restauratører i Chicago var nemlig at åbne et mexicansk sted. Men da den ene fik slem mavepine af en enchilada, droppede de idéen og kastede sig over pizza i stedet. Bundene bages i dybe pander (nærmest som en tærte), så der er plads til enorme mængder ost i bunden, efterfulgt af kød og et tykt lag krydret tomatsauce øverst.
Detroit-Style I modsætning til sine runde fætre er en Detroit-pizza firkantet. I 1946 ville en mand i Detroit prøve noget helt nyt. Hans hustru foreslog en opskrift fra sin sicilianske mor, og derved blev Detroit-pizzaen født. Bunden minder om en svampet, lækker focaccia, hvor fyldet trykkes godt ned i dejen. Kanten af pizzaen dækkes helt med ost, som smelter mod den varme pande og danner en sprød og karamelliseret osteskorpe.
Pizza med et lokalt twist Rundt omkring i verden elsker man at sætte sit helt eget lokale præg på den italienske klassiker. I Storbritannien og USA støder du ofte på de helt tunge drenge som en "Meat Lover" eller den evigt diskuterede "Hawaii" med skinke og ananas. Går du på opdagelse i det skotske køkken, kan du endda støde på en såkaldt "pizza crunch" – en pizza, der bliver vendt i frituredej og dybstegt. Herhjemme i Danmark har vi også vores helt egne favoritter, og vi er bestemt ikke blege for at opgradere ugemenuen med alt fra lufttørret skinke, cremet gedeost og frisk rucola til krydret kartoffel i tynde skiver.
Supreme – den ultimative luksuspizza Selvom navnet ikke er bundet til én bestemt region, markerer historien om en "Supreme Pizza" en skabelse, der er rendyrket amerikansk. Det startede som et marketingstunt i 1970'erne for en større pizzakæde, der ville skabe den ultimative luksuspizza. I dag findes den på menukort over hele verden under navne som "gourmet" eller "special", og den er altid kendetegnet ved et overflod af fyld. Som udgangspunkt bliver du præsenteret for en herlig blanding af sprød peberfrugt, løg, krydret pølse og pepperoni – og derfra er det helt op til den enkelte pizzabager at fylde ekstra lækkerier på.
De bedste pizzaopskrifter og nemme middagsidéer fra HelloFresh
Det fantastiske ved pizza er, at det ikke behøver at være lig med takeaway. Det er faktisk utrolig hyggeligt og nemt at bage sine egne sprøde varianter derhjemme. Med de enkle og inspirerende opskrifter fra HelloFresh kan du nemt invitere hele familien med i køkkenet til en pizzaaften.
Uanset om du er til en krydret og røget chorizo-pizza bagt i bradepanden, en luksuriøs udgave med serranoskinke og rucola, eller måske en grøn version med cremet gedeost og bagte peberfrugter, så finder du masser af inspiration i vores måltidskasser. Buon appetito!
Ofte stillede spørgsmål om pizzaens historie
Hvem fandt på at putte ost og tomat på en pizza? Det var de fattige indbyggere i Napoli i 1700-tallet, der fandt på at bruge tomater som en billig topping på deres fladbrød. Det helt store gennembrud kom i 1889, da kokken Raffaele Esposito lavede en pizza med tomat, mozzarella og basilikum til ære for dronning Margherita.
Er pizza oprindeligt italiensk eller amerikansk? Pizzaen er 100% italiensk og har sine dybe rødder i Napoli. USA har dog spillet en kæmpe rolle i pizzaens historie, fordi de italienske immigranter tog retten med over Atlanten og udviklede populære varianter som New York-style og Chicago deep dish, som i dag er kendt i hele verden.
Hvorfor hedder det en Pizza Margherita? Den er opkaldt efter den italienske dronning Margherita af Savoyen. Da hun besøgte Napoli i 1889, forelskede hun sig pladask i pizzaen med de røde tomater, den hvide mozzarella og den grønne basilikum, der symboliserede det italienske flag.
Hvad er forskellen på en italiensk pizza og en amerikansk pizza? En traditionel italiensk pizza (især den napolitanske) har en meget tynd bund, sprød og luftig kant, få, men super friske ingredienser og bages lynhurtigt ved ekstremt høj varme. Amerikanske pizzaer har ofte en tykkere bund, en mere krydret, kogt tomatsauce og væsentligt mere ost og kød på toppen.
Hvilket pizzeria er verdens ældste? Det er Antica Pizzeria Port’Alba i Napoli. Det startede som en lille gadebod helt tilbage i 1738 og slog dørene op som en rigtig restaurant med siddepladser i 1830. Restauranten eksisterer faktisk stadig den dag i dag!