Super nemme og velsmagende opskrifter til ethvert tidspunkt af dagen. Inklusive opskriftskort med 4 trin og ingredienser til 4 personer. Nyd tid med familien i weekenden over en hjemmelavet brunch. Vi laver kartoffelmuffins med gouda, som vi topper med bacon, og kokospandekager med hindbærsyltetøj og mandler. Og selvfølgelig laver vi også en frisk smoothie, dagens variant indeholder mango, appelsin, kokosmælk og yoghurt.
Læs produktets etiket for at få al information om ingredienser og allergener. Tjek venligst de ingredienser, du allerede har derhjemme for at sikre, at de passer til dine allergi- og diætbehov.
100 g
Revet gouda
400 g
Pandekagemiks
150 g
Yoghurt
100 g
Hindbærsyltetøj
40 g
Mandler
140 g
Bacon, tern
30 g
Kokosmel
180 ml
Kokosmælk
2 stk
Mango
2 stk
Appelsin
1 stk
Purløg
300 g
Kartofler
½ tsk
Salt til kartofler
5 dl
Vand til pandekager
2 spsk
Smør til stegning
Forvarm ovnen på 220°C/200°C (varmluft).
Skræl kartofler, og skær i 1 cm tern. Kog kartofler i 8-10 min, eller indtil de nemt kan deles med en kniv. Hæld vand fra.
Bland kartoffeltern, revet gouda, salt og et nip peber i en stor skål.
Fordel kartofler i 8 muffinsforme.
Top med bacon, og bag i 20 min, indtil brunet og sprød.
TIP: Form kartoffelmuffins på bagepladen med bagepapir, og top med bacon, hvis du ikke har muffinsforme.
Hak mandler groft.
Opvarm en stegepande på middelhøj varme.
Rist mandler indtil gyldne, 3-4 min. Overfør til en skål.
Pisk vand, pandekagemiks og halvdelen af kokosmel sammen i en stor skål, indtil glat.
Smelt smør i samme stegepande på middelhøj varme.
Hæld pandekagedej i stegepanden, pandekagerne skal være 8-10 cm. Steg i 1-2 min på hver side, indtil gyldne og gennemtilberedt. Gentag med resterende dej.
Skræl mango, skær over på langs ca. 1 cm fra midten uden om stenen, og skær i store tern.
Skræl appelsin, halver på langs og fjern den hvide hinde. Skær appelsin i tynde skiver.
Kom mango, appelsin, kokosmælk og yoghurt i blenderen.
Blend i 1-2 min, indtil ønsket konsistens.
TIP: For en koldere og mere fyldig smoothie, tilsæt et par isterninger når du blender.
Fordel smoothie i 4 glas.
Server med kartoffel- og baconmuffins, og pandekager toppet med resterende kokosmel, hindbærsyltetøj og mandler.