Vietnamesisk inspireret kylling
topBannerName Desktop
topBannerName Tablet
topBannerName Mobile
Vietnamesisk inspireret kylling

Vietnamesisk inspireret kylling

med hvidløgsris & syltet gulerod

Hun har gjort det igen! Sophie, vores kok, serverer en jackpot ret som ingenting. Denne vietnamesisk-inspirerede kyllingeret kombinerer alle de grundlæggende smage med fingerspidsfornemmelse, og hver bid giver en smag af sødt, surt, salt, umami og bittert på en genial måde. Og så lidt ekstra sting takket være chili. Peanuts giver perfekt knas, risen er perfekt kogt med aromatisk hvidløg, og den syltede gulerod er prikken over i'et. Bedst af alt er, at det er en super simpel opskrift, du ikke kan fejle med, og at maden er klar på en halv time.

Tags:
Proteinrig
Mælkefri
Allergener:
Hvede
Soja
Gluten
Jordnødder
Sulfitter

Læs produktets etiket for at få al information om ingredienser og allergener. Tjek venligst de ingredienser, du allerede har derhjemme for at sikre, at de passer til dine allergi- og diætbehov.

Samlet tid25 minutter
20 minutter
SværhedsgradMedium

Ingredienser

Antal portioner

25 ml

Sojasauce

(Indeholder Hvede, Soja, Gluten)

20 g

Saltede peanuts

(Indeholder Jordnødder Kan indeholde Sesam, Nødder)

150 g

Basmatiris

1 stk

Gulerod

25 ml

Hvidvinseddike

(Indeholder Sulfitter)

1 pose

Mynte & koriander

1 stk

Hvidløgsfed

1 stk

Lime, økologisk

1 stk

Rød chili

1 stk

Pak choi

300 g

Kyllingebryststrimler

Ikke inkluderet i din måltidskasse

3 dl

Vand (trin 1)

2 spsk

Vand (trin 3)

2 spsk

Hvedemel (trin 3)

efter behov

Smør (trin 1)

¼ tsk

Salt (trin 1)

¼ tsk

Salt (trin 3)

2 tsk

Sukker (trin 3)

½ spsk

Olivenolie (trin 4)

sideBannerName

Næringsindhold

Energi (kJ)2713 kJ
Kalorier (kcal)648 kcal
Fedt12 g
Mættet fedt2.1 g
Kulhydrat84.1 g
Sukker11.4 g
Protein49.6 g
Salt4.1 g

Redskaber

Stegepande
Gryde

Fremgangsmåde

Kog hvidløgsris
1

Pres eller hak hvidløg fint. Smelt en klat smør* med en smule olivenolie* i en gryde på middelhøj varme. Svits halvdelen af hvidløg i 1-2 min. Tilsæt vand* [3 dl | 6 dl], ris og salt* [1/4 tsk | 1/2 tsk], og bring i kog. Sænk til lav varme, og lad simre under låg i 10 min. Tag gryden af varmen, og lad hvile i 10 min, eller indtil vandet er absorberet.

Forbered råvarer
2

Skræl gulerod (uskrællet) til lange, tynde bånd. Skær pak choi i 3 cm store stykker. Skær lime i både. 

Sylt gulerod
3

Bland hvidvinseddike og vand* [2 spsk | 4 spsk] med et nip sukker* og salt* i en skål. Vend gulerod i skålen. Vend kylling med hvedemel* [2 spsk | 4 spsk], salt* [1/4 tsk | 1/2 tsk] og et nip peber* i en anden skål. Bland sojasauce, sukker* [2 tsk | 4 tsk], et skvæt limesaft og resterende hvidløg til en marinade i en lille skål.

Steg kylling
4

Opvarm en smule olivenolie* i en stegepande på middelhøj varme. Steg pak choi i 2-3 min, og krydr med et nip salt* og peber*. Stil til side på en tallerken. Opvarm en smule olivenolie* i samme stegepande på middelhøj varme. Steg kylling i 4-5 min. VIGTIGT: Kyllingen er færdig, når kødet er hvidt og uden antydning af rødt.

Hak peanuts
5

Tag panden af varmen. Tilsæt marinade, og vend med kylling. Hak peanuts groft. Hak mynte og koriander groft. Snit chili fint. Hæld væde fra gulerod.

Server
6

Anret hvidløgsris i dybe tallerkener. Top med kylling, pak choi og gulerod. Drys med peanuts, mynte, koriander og chili. Server med resterende limebåde.