Sidder du også hver søndag eftermiddag og forsøger at planlægge aftensmaden for den kommende uge? Og er du træt af at skulle skrive en madplan, der både skal være varieret og velsmagende? Vi kender det godt. Det kan være en udfordring at finde på nye retter, der både skal være nemme at tilberede og falde i alles smag. Men bare rolig. Det er her, HelloFresh kommer ind i billedet.
Vi tilbyder nemlig syv forskellige madplaner, som du kan plukke lækre opskrifter fra – uge for uge. Vores madplaner er nemme, bekvemme og lige til at gå i gang med. Så slipper du for at finde på den dybe tallerken hver eneste uge. Lyder det som en løsning for dig?
Med HelloFresh bestemmer du selv, hvad der skal på menuen i din madplan. Vi har gjort det nemt for dig at sammensætte din måltidskasse med opskrifter fra en eller flere af vores syv madplaner. Du kan plukke og blande uge for uge, som det passer dig. Det betyder, at du kan vælge opskrifter fra én madplan eller kombinere flere kategorier for at skabe den helt rigtige variation for dig.
Drømmer du om en tur til Vietnam med krydret karry om mandagen? Eller måske en italiensk pastaret, der får køkkenet til at dufte som en sommerdag, om onsdagen? Det kan også være, at du har brug for hurtige retter den ene uge og har mere tid på hånden til at eksperimentere den næste? Eller måske du vil holde det kaloriesmart, men samtidig forkæle dig selv med en klassisk livret? Med HelloFresh er det helt op til dig, hvad ugens madplan skal bestå af. Med vores fleksible løsning er det dig, der sætter dagsordenen i køkkenet.
Hos HelloFresh kan du nemt finde en madplan, der passer præcis til din smag og hverdag. Vi tilbyder syv forskellige madplaner, så der er noget for enhver, uanset om du er til klassiske retter, vegetarisk mad, hurtige løsninger eller en kombination af lidt af det hele.
Vores ‘Klassisk’-madplan giver dig et spændende sammensurium af danske favoritter og smage fra hele verden. Har du en familie, der skal mættes, er vores ‘Familievenligt’-madplan et hit – her er der især tænkt på børnenes livretter. Er du mere til sprøde grøntsager og plantebaserede retter, er vores madplan ‘Vegetarisk’ det rette valg for dig.
Hvis tiden er knap, er vores ‘Nemt og hurtigt’-madplan en oplagt løsning. Her kan du lave lækker mad på bare 25 minutter. For dig, der elsker fisk og grøntsager, byder vores ‘Fisk og grønt’-madplan på alt det bedste fra havet kombineret med friske grøntsager. Ønsker du at holde styr på kalorierne, er vores madplan ‘Kaloriesmart’ oplagt, da alle retter maks indeholder 650 kalorier. Vi har også vores ‘Mest med grønt’-madplan, som kombinerer vegetariske retter med et par dage med kød eller fisk.
Vælg dine favoritter blandt vores mange gode opskrifter fra én eller flere af de syv madplaner. Og husk, at du altid kan skifte madplan, hvis du vil prøve noget nyt i næste uge.
Når du har sammensat hele madplanen, tager vi over. Vi sørger nemlig for at levere alle ingredienserne til din dør. Du behøver derfor ikke at bekymre dig om lange indkøbslister og stressende ture i supermarkedet. Du får i stedet en madplan, der gør hverdagen nemmere og madlavningen sjovere.
Vi leverer alle madplanens ingredienser lige til din dør, og vi garanterer også, at alle ingredienserne er nøje afmålt. Det betyder, at du kun modtager den mængde råvarer, du skal bruge til dine udvalgte opskrifter. Så ender du altså ikke med at stå tilbage med en halv pose gulerødder eller en ekstra citron. På den måde er du med til at undgå madspild.
Sammen med de friske råvarer får du selvfølgelig også madplanens opskrifter. Og de er nemme at gå til. De kommer nemlig med trin-for-trin-vejledninger og billeder, der gør det nemt at se, hvornår du skal tænde stegepanden eller hakke tomaterne. Det bliver ikke meget nemmere.
Ja, du kan nemt skifte madplan, hvis dine behov eller smagspræferencer ændrer sig. Alt kan hurtigt justeres via vores app eller hjemmeside, så du altid har kontrol over, hvad der skal på menuen – fleksibilitet er en del af konceptet.